Avansert klimadynamikk
Masteremne
- Studiepoeng
- 10
- Undervisningssemester
- Vår
- Emnekode
- GEOF348
- Talet på semester
- 1
- Undervisningsspråk
- Engelsk. Norsk om berre norskspråklege studentar deltek
Emnebeskrivelse
Mål og innhald
Mål:
Emnet har som mål å gi teoretisk forståing for klimavariasjonar og -endringar.
Innhald:
Klimaet er styrt av solstråling og samspelet mellom ulike komponentar i klimasystemet. Klimadynamikk er studiet av disse prosessane, og det gir det teoretiske grunnlaget for å forstå variasjonar og endringar i klima. Emnet vil ta for seg samspelet mellom hav, sjøis, land og atmosfære. Også den hydrologiske syklusen, inkludert skyer og viktige tilbakekoplingsmekanismar, vert gjennomgått. Dei leiande teoriane for klimavariabilitet, inkludert El Niño sørleg oscillasjon, den nordatlantiske oscillasjonen, den dekadiske stillehavsoscillasjonen og atlantisk fleirdekadisk variasjon vil bli presenterte. Dette gjeld også klimaekstremer, klimavarsling og framtidige klimaendringar, og korleis klimadynamikk er kritisk for å betra forståinga og redusere den vitskaplege uvissa i desse felta. Studenten vil gjennomføre diagnostisk og mekanistisk analyse, samt nytta klimamodellar.
Læringsutbyte
Studenten skal ved avslutta emne ha følgjande læringsutbyte definert i kunnskapar, ferdigheiter og generell kompetanse:
Kunnskapar
Studenten
- har kunnskap om korleis hav, atmosfære, sjøis og land samhandlar på tidsskala frå ein månad til hundre år
- har forstått dei leiande teoriane for klimavariasjonar
- har eit klima-dynamisk perspektiv på klimaekstremer, klimavarsling og klimaendringar
- har grunnleggande kunnskap om viktige komponentar i klimamodellane
Ferdigheiter
Studenten
- er i stand til å bruke teori til å forklare viktige mønstre for klimavariasjonar og endringar
- er i stand til å diagnostisere verknad på atmosfæren frå hav, sjøis og jordoverflata
- kan gjennomføre eksperimenter med ein forenkla klimamodell
Generell kompetanse
Studenten
- kan diskutere dei viktigaste, vitskaplege uvissene i klimavarsling og -endring
- kan analysere store ordna data
- kan utføra numeriske modelleksperimenter
Studiepoeng, omfang
Studienivå (studiesyklus)
Undervisningssemester
Emnet inngår i undervisningsopptaket.
Meir informasjon: www.uib.no/matnat/utdanning/studiehverdag/undervisningsopptaket
Undervisningsstad
Krav til forkunnskapar
Tilrådde forkunnskapar
Krav til studierett
Arbeids- og undervisningsformer
2 timar øvingar per veke inkludert vitskapleg programmering, inkludert ei semesteroppgåve.
Forelesingane og øvingane inkluderer jamlege gruppepresentasjonar og -diskusjonar.
Obligatorisk undervisningsaktivitet
Vurderingsformer
Mappevurdering
- Eit semesterprosjekt tel 30 % av karakteren
- Munnleg eksamen (30 minutt) tel 70 % av karakteren
Semesterprosjektet er gyldig i inneværende semester og eit påfølgjande semester.