1881 - Collett

I septbr. måned optrådte den imidlertid på gården Våge i Lindås, idet en hjemvendt soldat, der havde været indkvarteret i Bergen, indsygnede omtrent 8 dage efter tilbagekomsten. Trods alle mulige tagne forsigtighedsregler, kunde dog ikke omgang med nabohuset i længden undgåes. Under den syges reconvalescentsstadium blev den, på grund af amtsskolens nærhed, påbudte mere end almindelig strenge isolation brudt af en tjenestepige, som indsygnede i novbr.

Kort efter angrebes med ingen tids mellemrum 5 af amtsskolens elever og dens 2de lærere. Dette var et desværre altfor sørgeligt resultat af alle mine anstrengelser for itide at kue epidemien, men ligeoverfor uvorne tjenestefolk er man ganske afmægtig. Amtsskolen blev følgelig strax lukket, og de syge isolerede hver i sit respective hjem. Behandlingen af disse drog udover de første par måneder af indeværende år, men havde jeg den tilfredsstillelse, at epidemien, trods de syges hjembringelse og deraf følgende spredning til forskjellige kanter af distriktet, intetsteds fik udbredning. Kun på gården Ringås i Myking blev den did bragte elevs broder, der var hans eneste pleier, angrebet. Dermed var epidemien standset. Ingen af de angrebne døde, skjønt sygdommen ikke havde nogen mild karakter. 2 tilfælde yttrede sig som cerebraltyphus. Amtsskolen holdtes lukket i 4 uger.

Skarlagensfeber, som det foregående år var en mod sædvane ganske ukjendt epidemi, optrådte i decbr. 1880 på gården Syslak i Lindås, idet en ung mand, der havde været på besøg i Bergen, vendte hjem med en latent scarlatina, der kun yttrede som en let og hurtigt overgående angina med påfølgende svag hudafskalling. Strax efter angrebes imidlertid hans søster og en tjenestepige begge voxne af gravere former, og inden sygdommen blev mig bekjendt, 2 voxne og 2 børn i nabohuset. Trods påbud fortsattes dog omgangen med et tredie hus, hvor en 15 års gl. gut angrebes, og døde på sygdommens 4de dag. Overalt blev fuldstændig desinficeret, og i slutningen af mai troede jeg at være herre over ilden, men i al hemmelighed havde den afdødes fader bortskjænket en undertrøie til en nærboende gut. 2 dage efter at være iført denne, indsygnede han af samme sygdom, og efter ham hans 5 sødskende, hvoraf 2 afgik ved døden. Nu først blev af naboerne iagttaget den yderste forsigtighed, der havde tilfølge at epidemien standsede.

Her viste det sig, hvad jeg oftere har iagttaget, at sygdommen i de 2 først smittede huse optrådte ganske mildt, men at smittestoffets intensitet tiltog med dets overførelse. De første tilfælde vare ikke compliceret med diphterit, men i de senere var angina diphterit hovedsygdommen. Nu anmeldtes intet nyt tilfælde før i august måned, da flere børn angrebes på gården Sandnæs i Masfjorden, hvor fornemmelig 2 børnerige familier bleve hjemsøgte. Noget senere optrådte den på gårdene Kalhafde (inderst i fjorden), Sleire (nordligst) og Søndre Kvinge (sydligst). Afstanden mellem disse gårde er 2 mil. Til hvert sted skriver smitteimporten sig fra Bergen. I årets sidste måneder herskede den på gårdene Strømme og Langenæs i Lindås. Ialt har været under behandling 36 syge, hvoraf 6 er døde.

Denne har været begyndelsen til den store epidemien der har hersket over hele distriktet i 1882, og hvorimod kampen har været næsten forgjæves, thi er den kuet på et sted, optræder den strax efter på et andet, altid rekrutteret med ny smitteimport fra Bergen, der synes at være skarlagensfeberens arnested.

Af obstetriske operationer har vært udført 1 vending med heldigt udfald for moderen, fosteret dødt. Indicationen var tverleie på en 3de gang fødende. Begge de tidligere gange var fosterleiet det samme. Første gang blev konen forløst ved embryotomi, anden gang fandtes vaginas vægge næsten ganske sammenvoxede (tragtformig) (Tilfældet er nærmere beskrevet i Magasinet for Lægevidenskaben, årgang 1872, side 276). Denne gang fandtes også fremdeles vaginas vægge contraherede. Dog var åbningen så stor at den fuldkommen optog pegefingeren. Efter en stunds digitaldilatation under dyb chloroformnarkose, kunde hånden indføres, og forløsningen tilendebringes. Dog blev hovedet opholdt omtrent 5" bag forsnevringen. Dette var formentlig årsag til fosterets afdøen.

Hvad levemåden og de hygieniske forholde angår, da spores stadig og jevn fremgang, skjønt endnu næsten intet er, som det bør være. I Lindås antages udskiftning af indmarken nu at være tilendebragt, ligeledes er den vidt fremskreden i Masfjorden, og i Manger er den vel påbegyndt. I Herlø og Øigarden har den derimod endnu ikke vundet indpas.

Som oftere fremhævet påfølges udskiftningen af det skadelige fællesskab af forbedrede hygieniske forhold. Arbeidslysten tiltager, nye boliger opføres, gårdsbruget forbedres, avlingen voxer, og de øconomiske omstændigheder bliver gunstigere. I Lindås har foruden udskiftningen også det udviklede communicationsvæsen væsentlig bidraget til at sandsen for en mere rationel gårdsdrift er vækket. 4 nye veianlæg og en udvidet dampskibsforbindelse lette betydelig færdselen og afsætningen af gårdsproducter.

Også i Manger spores forbedring, grundet på den for 2 år siden åbnede dampskibsforbindelse med Bergen. Veivæsenet står imidlertid her på et meget primitivt trin. Endel gamle veie, der ikke lader sig befare med hjulredskab, vedligeholdes med stor bekostning som bygdeveier, og ere derfor meget upopulære. Nogen forbedring eller omlægning vil herredsstyrelsen ikke indlade sig på.

I Herlø gjøres aldeles intet for communicationsvæsenet. En for 1 år siden åbnet dampskibsforbindelse med Bergen synes ikke at ville vinde nogen betydelig tilslutning. Heller ikke i andre henseende spores her nogen fremgang, skjønt de øconomiske forhold ere jevnt gode.

Levemåden er over hele distriktet yderst tarvelig. Ja, der findes vel ikke i det ganske land et distrikt der i denne henseende kan stilles ved siden af strilelandet. Kjød spises, man kan næsten sige, aldrig. På grund af byens nærhed udføres herfra alle slags kjødvarer, dels levende dels slagtede kreaturer. Kun de mere velstående beholde et par saue til slagt. Heller ikke fisk er daglig kost, undtagen ved havet, hvor afkogt fersk fisk med lever uden andre ingredientser er dagens hovedmåltid, der nydes om aftenen. Suppen eller kraften bortkastes. Til de øvrige måltider nydes derude næsten udelukkende kun "supa" d.e. havre eller bygmels vandvelling, samt sild og potetes, som ofte mangler.

I indlandet er fisk helligdagskost. Potetes er det væsentligste næringsmiddel, og desuden sild, havremels grød eller kage med kaffe, samt sur melk. Hver lørdag aften nydes smør af de mere velstående, og søndag morgen til frokost "rømmekolle".

Øl nydes almindelig på handelsstederne, men kun det såkaldte krusøl, vin og brændevin kun på byreise og til jul. Fylderiet kan derfor ikke siges at være almindeligt, skjønt der gives ikke så ganske få udprægede drukkenbolte. Jeg tror at de trange vilkår, hvorunder almuen lever, i forbindelse med nogen karrighed, er årsag til at drukkenskaben ikke er mere almindelig, thi hvor man gratis kan bekomme drikkende sage, der sees altfor ofte berusede folk.

Den yngre slægt har i de senere år begyndt at søge sit erhverv udenfor sin bygd. De fleste reise til søes, dels kystfart dels til kofførdis. Mange tage tjeneste i Bergen, og enkelte ernære sig ved handel. Disse, der have fået smag på et større vellevnet, er utilbøilige til at tage tjeneste i hjembygden, men foretrækker at bosætte sig i Bergen eller udvandre til Amerika for at bosætte sig der.

Religiøs vækkelse finder sjelden sted her, men vel politisk, thi på grund af de medfødte charakterfeil, misundelse og mistro, ere de ellers godtroende striler altfor tilbøilige til uden kritik at lytte til omreisende eller hjemmeværende agitatorers republikanske taler, der gå ud på at rive ned på styrelsen og mistænkeliggjøre de bedre stillede.