Om reenligheden (25.juni 1857)

Idet mindste troer man kun at have brug for samme om søndagen eller ved høitidelige leiligheder, thi sandhed er det, og en stor skam bliver det, at i det daglige liv råder ureenligheden og svinevordenskaben i en målestok der kan kaldes storartet. Jeg har, uagtet mit ophold i distriktet kun har været kort, havt rigelig anledning til at gjøre mig bekjendt med forholdene, og anstille mine bedrøvelige betragtninger, thi øiet støder desværre stedse tilbage ved synet af en ureenlighed og uorden, såvel i huusstel som klædedragt, hvori det må ansees på høi tid at foretage en forandring til det bedre.

Medens alle civiliserede nationer have havt sin særlige opmærksomhed henvendt herpå, som en med hensyn til sundhedspleien værende sag af første klasse, og bestræbt sig for at rette på manglerne, slåer man sig her tiltåls med at lade alt gåe i den gamle slendrian. Dog, det er på høi tid at vågne op, afkaste skiddenfærdighedens åg og vise at I forstå at sætte pris på det, såvel legemlige velbefindende, som moralske og oeconomiske velvære en nogenlunde gjennemført reenlighed skaffer dens dyrkere.

Fra Frankrig og navnlig fra England have vi statistiske data at holde os til, der vise, at orden og reenlighed stå i et bestemt forhold til vedkommendes moralske karakteer, idet trangen og lasten næsten udelukkende søge sit hjem i ureenlighedens bolig, medens hygge, velvære og retsindig vandel er den reenlige arbeiders tro ledsager, og det er altså så langt fra at en gjennemført reenlighed og orden er tid og penge spildende, at det omvendte tvertom viser sig at være tilfældet, noget vi allerede på forhånd måtte vide så måtte være. Dette er den moralske side ved sagen, og skulle dette velvære, denne hygge forhåbentlig ikke være for dyrt kjøbt ved opfyldelse af nogle minutter daglig for at holde sin person og sit huus reent.

Den anden side, som ligger os nærmere, er imidlertid det legemlige velbefindende, som en reenvasket krop og reenlige klæder altid forskaffe den som er i besiddelse heraf, og skal man ikke negte, at såvel en selv som andre befinde sig på en ganske anden måde vel i et huus, hvor reenlighed og orden råder, end der hvor man kun seer uorden og smuds.

På min person har den omkring i præstegjeldet herskende ureenlighed gjordt et i høieste grad væmmeligt indtryk, idet det har faldt i min lod at see hønsene på mangfoldige steder, fornemmelig dog i Bø sogn, spadsere omkring i sengerne, hvor de i reglen lægge sine æg, men tillige, som rimeligt er når de få ubegrændset frihed, lægge sine fornødenheder i gryder og madkjørler, og er det desværre sandhed, at jeg når jeg har tiltrængt vand for at lave medicin, hverken har været istand til at få fuldkommen reent vand, heller ikke frembragt i rene kjørler, da disse i reglen kun gjøres rene ved hjælp af skidne fingre eller tungen.

Som ureenligheden er i huuset, så og hos beboerne. De klæder der bruges dagligdags, er næsten stive af skidt, hvorfor man må bede sig Gud bevare. Ansigt og hænder kan lorten skrabes af, og fremavler dette utøi og forskjellige slags hududslæt, hvorved hudens naturlige virksomhed forstyrres, og grunden til mange senere sygdomme lægges, thi hudens virksomhed er, på grund af sammes udstrækning, dens vexelvirkning med den ydre luft, dens udskillen af forbrugte eller ubrugbare stoffe, af en overordentlig vigtighed for vort legemlige velbefindende.

Således er i øieblikket forholdet, og i sandhed, jeg har megen vanskelighed for at begribe hvorledes det hele skolevæsen tidligere har været organiseret, når man endnu ikke har været istand til at bibringe indbyggerne den ringeste sands for reenlighed og orden, ligesålidt som jeg formåer at indsee af hvad stof de nuværende skoleholdere er bygget, der fremdeles tillade at alt gåer i den gamle slendrian. Uagtet jeg villigen indrømmer, at skal noget klækkeligt i denne retning udrettes, må indvirkningen skee fra neden af, børnene må fra barnsbeen, gjennem sine nærmeste omgivelser bibringes reenlighedssandsen, der senere må udvikles gjennem skolens underordnede og overordnede, har jeg dog anseet det for min pligt at gjøre opmærksom på forholdet således som det er, og stiller jeg den fordring til sundhedscommissionens medlemmer, at de hver i sin kreds gjør hvad der ståer i deres magt for at bringe almuen til at indsee såvel nytten som nødvendigheden af en gjennemført reenlighed. Og skulle det vel ikke være for meget forlangt at ansigt og hænder vadskes een gang dagligen, linned skiftes ugentligen, madkjørlerne vadskes efter hver gangs brug, og de sengklæder der ere i brug, vadskes i det mindste en gang årligen, ligeså vist som de værelser (i almindelighed kun eet) hvor man dagligen har sit ophold, jævnligen bør udluftes og befries for belæmring af unødigt bohave og redskaber. Rummet er i sandhed indknebet nok alligevel, og langt mere end gavnligt er for sundheden.

Slutteligen må jeg tilføie den bemærkning at det i høi grad har vært min forundring, at præstegjeldets beboere, der for det væsentlige nære sig af søen og dagligen færdes på samme, ikke betragte denne mere som sit element end nu er tilfældet, med andre ord at man i sommertiden ikke flittigere bader sig, og lærer sig den kunst at svømme, som hos vore forfædre stod i så vel fortjent anseelse, og sikkerligen ikke lidet bidrog til den daværende sunde og kraftige slægt.